Fodring af din hund
Når du vælger hundefoder skal du tage hensyn til hvor gammel din hund er. Når en hvalp vokser har den brug for en anden sammensætning af foder, som du får med hvalpefoder. En voksen hund har et andet behov, som tilgodeses igennem kvalitetsfoder til voksne hunde. Når hunden bliver gammel, så skal den have et hundefoder, som er justeret og tager hensyn til de behov, som en ældre hund har, da den ikke er nær så aktiv.
Fuldfoder
Hundemad er fuldfoder, hvis det indeholder alle næringsstoffer som din hunden har brug for. l et godt hundefoder, så er de forskellige næringsstoffer tilpasset hundefoderets kalorieindhold. Det gør nemlig, at når hunden spiser den rigtige mængde kalorier, så får hunden også de korrekte mængder, af de nødvendige næringsstoffer. Husk at sørg for at hundemaden er af god kvalitet og ikke er fyldt med f.eks. kornprodukt.
Fodring af hvalpe
Det er meget vigtigt, at en hundehvalp får den rigtige mængde af næringsstoffer igennem hele sin vækstperiode, så hvalpen udvikler sig godt. Det er igennem vækstperioden, at både hvalpens knogler og muskulatur udvikler sig. Du bør altid fodre med hvalpefoder indtil hunden er mindst 12 måneder gammel. I enkelte tilfælde længere tid alt efter hvalpens udvikling.
Det er almindeligt, at man skifter til at fodre med hundefoder til voksne hunde, når hvalpen har nået minimum 90% af sin voksenstørrelse. Det er også meget vigtigt, at du ikke overfodrer hvalpen igennem vækstperioden og at du ikke tilsætter for meget kalk da det kan forårsage misdannelser af knogler og led.
Fodring af voksne hunde
Når hunden er blevet voksen, så skift til almindeligt hundefoder til voksne hunde. Tilpas foderet og mængden til din hund. Har du fx. en hund med tendens til overvægt og et lavt aktivitetsniveau, så giv den et hundefoder med et lavere kalorieindhold og mindre foder end du ville have givet til en mere aktiv hund eller tynd hund. Den rigtige mængde hundefoder er ganske enkelt den mængde foder, hvor hunden holder sin idealvægt, altså hvor den hverken taber sig eller tager på.
Fodring af ældre hunde
Når hunden bliver ældre, så har den et andet næringsbehov. Dette tilgodeses bedst ved at give den gamle hund et afbalanceret hundefoder med nedsatte mængder af protein, kalcium, fosfor og salt. Hvis du tilpasser hundens foder til hundens alder, så kan det være med til at nedsætte risikoen for at din hund får visse sygdomme, som man ofte ser hos ældre hunde.