Løse tænder

Betændelse i tandkødet er årsagen til løse tænder.

Bakterier i mundhulen trænger ned i tandkødet og herfra udvikler sygdommen sig. Årsagen kan skyldes mangelfuld eller dårlig mundhygiejne. Når der opstår belægninger på tænderne og tandkødet, så dannes der ”lommer” langs tanden i tandkødets rand. Disse lommer bliver fyldt med bakterier og derefter begynder en nedbrydning af det væv, som holder tanden i sit rodfæste. Denne dannelse af lommer kan både ske på blot en enkelt tand eller ses på flere tænder samtidigt.

Der er to typer tandkødsbetændelse. Èn hvor betændelsen forandrer overfladen på tandkødet, og en anden type som får bakterier aggressivt angriber vævet omkring tandroden. Når dette sker, så mister tanden sit rodfæste og katten får løse tænder. I værste tilfælde falder tænderne ud.

Når tænderne falder ud, så åbnes der op til kæbeknoglen og derved opstår der stor risiko for, at bakterier kan spredes via blodbanen. Dette kan endvidere føre til hjerteklapbetændelse.

Mangel på kontrol af mundhulen fra ejerens side, fører ofte til at dyrlæger møder katte med svære læsioner i tandkødet samt tandtab. Derfor skal man regelmæssigt tjekke kattens mundhule. Det kan være en fordel at starte fra katten er killing, og derved vænne den til at på kontrolleret munden, så det ikke bliver et problem senere hen.

Man ved at bakterier i mundhulen giver løse tænder, så det gælder om at begrænse bakterierne. Der kan bruges tandbørste og tandpasta, men der kan også gives foder, som indeholder et slibemiddel. Hvis der allerede forefindes belægninger, så skal disse fjernes ved tandrensning.